Min egen oplevelse

 

Jeg føler, at der er stor forskel på, hvordan folk oplever fiktion, og at det kan observeres både fagligt og i personens hverdag, hvor man hurtigt kan få et indblik i, om personen er mere fiktionaliseret eller mere konkret og ikke-fiktionaliseret. Jeg synes det er interessant, hvordan mange er blevet så distanceret fra fiktion, heriblandt jeg selv, for hvis vi går bare 5-10 år tilbage, til da vi var yngre, var der stor enighed om, at faglitteratur ofte var kedelig voksensnak, men fiktion derimod var pokkers spændende. Man kunne læse om andre menneskers fantasi og fantasiverdener. Men som tiden er gået, føler jeg, at jeg er vokset fra det; nu oplever jeg ofte, at den magiske oplevelse af at leve sig ind i en karakter bliver for forudsigelig, og oplevelsen ødelægges. Det sker dog nogle gange, at jeg får denne gode oplevelse, men omgivelserne skal være gode, før det sker. Hvis jeg f.eks. kan forholde mig til fiktionsværk, kan jeg forholde mig til de problemer eller relationer, der er i historien, hvilket gør, at jeg kan leve mig ind i historien, og det synes jeg er vigtigt.

Historien "Tilbage til jorden" (1864) af Èmile Zolas er et godt eksempel på, hvordan fiktion kan føles ekstremt realistisk. Med de centrale temaer død og familie er det noget, man kan relatere til og derfor leve sig ind i. Teksten berører et ømt emne for de fleste mennesker, nemlig døden, som jeg synes den skildrer barsk, men også realistisk. Dette gjorde det til en af de historier, hvor jeg kunne leve mig ind i den og have min opmærksomhed kun på handlingen i historien og intet andet. Maja Funch og Niels Gregersen har talt om ideen om at indleve sig i en historie i artiklen "Jeg føler er mange unges eneste perspektiv" Niels påpeger flere gange at det er vigtigt at have sin opmærksomhed på noget tredje nogle gange, et sted hvor man kan lade sin hjerne være centreret omkring noget andet end sig selv. Jeg kan godt lide Niels' pointer og synes jeg kan se mig selv i dem, selvom jeg faktisk oftest vælger fiktion fra, kan jeg godt se hvorfor det skulle være sundt for en. Jeg tror heller ikke, at jeg er den eneste, der har tænkt det efter at have læst artiklen, vel?

Heinrich von Kleists novelle "Tiggeren fra Locarno" er et eksempel på hvordan fiktion kan virke realistisk, da handlingen foregår på et autentisk sted, men med fiktion blandet ind i det. Jeg kan rigtig godt lide denne form for fiktion, fordi jeg synes, at det er svært at forestille sig, hvad der kommer til at ske. I novellen er emnerne død og overtro centrale, og historien er skabt ud fra disse emner. Når jeg læser denne novelle, kan jeg føle, at jeg træder ind i denne verden, og min opmærksomhed er kun rettet mod handlingen.

I mine 18 år på jorden tror jeg, at antallet af skønlitterære bøger eller tekster, som jeg har læst og elsket, er på et etcifret beløb; det er næppe noget at prale af, og det kan jeg godt indrømme. Men hvis jeg skulle anbefale fiktion, ville jeg nok gå ind i filmgenren, hvor man ser på store filmserier som “Peaky blinders” eller “Star Wars”. Her spiller fiktion en meget vigtig rolle.  

Fiktionen i “Star Wars” er vigtig, fordi den giver mulighed for fantasifulde idéer og muligheder, som ikke ville eksistere i den virkelige verden. Det er netop disse fantasifulde idéer, der gør “Star Wars” så ikonisk og populær hos et bredt publikum i alle aldre og kulturer. Fiktionen i “Star Wars” giver også mulighed for at udforske moralske dilemmaer og universelle temaer på en måde, som det kan være vanskeligt at tage fat på i en mere realistisk sammenhæng. “Star Wars”-serien udforsker f.eks. temaer som kærlighed, had, magt, overlevelse, mod, loyalitet og frihed på en måde, der appellerer til menneskelige følelser og erfaringer. Endelig gør fiktionen det muligt for den at transportere seerne til en helt anden verden og tilbyde en flugt fra hverdagen. Fiktion gør det muligt at skabe spændende og episke historier, som tager seerne med på en rejse, de aldrig vil glemme.  

Derfor er fiktion afgørende, da den giver mulighed for at udforske en fantasifuld verden, udfordre moralske dilemmaer og universelle temaer, skabe et komplekst univers og transportere seerne til en anden verden.  

Fiktion er bred og findes i mange forskellige former; det er en del af dens skønhed. At der et eller andet sted er en hjerne, der har fundet på nogle af de bedste historier, film og bøger i verden, synes jeg er virkelig fascinerende. Den måde, man bliver opslugt af et godt lavet værk, er noget, jeg altid har kunnet lide, og nu har jeg fundet ud af, at det også er sundt. Så måske skulle jeg næste gang jeg har tid til overs, sætte mig i sofaen og læse en god fiktionshistorie.

Hvor længe er det siden, at du har gjort det?

-          Rasmus