I vores moderne samfund oplever stadig flere unge mennesker en grad af mistrivsel, som forskere fra Aalborg Universitet i oktober sidste år beskriver som værende et produkt af et senmoderne ungdomsliv præget af et højt præstations- og accelerationspres. Men hvad er egentlig årsagen til denne mistrivsel? Er det kun præstationskulturen, eller er der mere på spil?
Fiktion er en vigtig del
af vores kultur og underholdning. Det kan være alt fra bøger, film, TV-serier,
videospil og teaterstykker. Fiktion kan være underholdende, men det kan også
være en måde at udforske komplekse emner og følelser på.
I artiklen ”Jeg føler” er
mange unges eneste pespektiv - og det er farligt” i Kristeligt Dagblad fortæller
Niels Henrik Gregersen om en oplevelse, hvor en præst fortæller om en bestemt
situation, hvor Jesu blod og legeme blev afvist, fordi personen var vegetar. Eksemplet
kan virke absurd, men det siger noget om vores tid. Han mener, at verden for en
del mennesker er blevet for konkret og for personlig, og at det kan være
medvirkende årsag til den mistrivsel, der i stadig stigende grad konstateres
blandt unge. ”Jeget bliver et fikspunkt i stedet for et samlingspunkt”
siger han.
Ifølge Gregersen er det
vigtigt at have ”et forestillingsunivers, som går ud over det, man lige selv
føler”. Hvis man ikke kan se ud over sit eget psykiske egenrum, kan man
ende med at tage tingene for bogstaveligt og blive fanget i sit eget egenrum.
Det kan føre til en for stor fokusering på sig selv og sin egen status i en
vennegruppe, både blandt de virkelige og digitale kammerater.
Manglende beskæftigelse
med forestillingsverdener uden for ens egen snævre hverdag og livssituation kan
føre til for stor konkret tænkning og manglende evne til at se sig selv i
forhold til andre mennesker og verden. Det er derfor vigtigt, at vi lære at
omgås større sammenhænge og beskæftige os med forestillingsverdener, der kan
åbne vores sind og vise os, at der er mere i verden end vores eget egenrum.
Det er her, fiktionen
kommer ind i billedet. Fiktionen kan nemlig være med til at udvide vores
horisont og give os en indgang til at forstå større sammenhænge. Det er en
mulighed for at træde ud af ens egen psykiske boble og opleve verden på en ny
og anderledes måde.
Fiktion kan spille en
vigtig rolle i denne sammenhæng. En god bog, film eller tv-serie kan trække os
ind i en anden verden, hvor vi kan opleve ting og steder, som vi ellers ikke
ville have mulighed for at opleve. Fiktion kan give os nye perspektiver på tilværelsen
og hjælpe os med at se verden fra andres synsvinkel.
Fiktionen kan hermed også
være med til at give os redskaber til at håndtere og forstå vores egne følelser
og problemer. Ved at læse om karaktererne i bøger eller ved at se en film, kan
vi se hvordan de håndterer udfordringer og konflikter på en måde, som vi måske
ikke selv har tænkt på før. Det kan give os inspiration og nye perspektiver på
vores eget liv og vores måde at tackle problemer på.
Men fiktionen kan også
være farlig. Hvis vi kun fokuserer på vores eget lille univers og ikke søger ud
mod større sammenhænge og perspektiver, kan fiktionen blive en flugt fra
virkeligheden i stedet for en indgang til den. Det er vigtigt at huske, at
fiktionen ikke kan erstatte virkeligheden, men kan være med til at supplere den
og give os nye måder at tænke på. Vi skal kunne se fiktionen som en mulighed
for at udforske og forstå vores egen virkelighed og verden omkring os på en ny
og anderledes måde. Vi skal kunne tage det bedste med fra fiktionen og bruge det
til at udvikle os selv og vores måde at se verden på.
Så i stedet for at afvise
nadveren med ordene ”jeg er vegetar” skal personen lære at se nadveren som en
del af en større sammenhæng og symbolik. Dette kan alle lære noget af, fordi
man skal kunne forstå hvad nadveren og andre symboler betyder i en større
kontekst. På den måde skal fiktion være en hjælpende hånd, som kan give indblik
i den store helhed.
Så læs en bog, se en film
eller en serie og tag det bedste med dig videre. Brug det til at udvikle dig
selv og din forståelse af verden.
-
Matias
Ingen kommentarer:
Send en kommentar