Lige fra barnsben er mennesket efterhånden blevet vant til at have enten telefonen eller iPad lige ved hånden. Evnen til selv at tænke er forsvundet på grund af den moderne elektronik, og det at forstille sig og se verden på en fiktiv måde som for eksempel gennem bøger er blevet noget de fleste mennesker synes er besynderligt. Hvad gør denne udvikling ved mennesket?
For mig er fiktion noget der giver os mennesker mulighed for at tænke og se verden anderledes end vi normalt gør. Fiktion kan derudover også være en pause fra hverdagen, hvor man får lov til at leve sig ind i en atypisk verden med finurlige væsener eller skabninger der har specielle evner.
Et ensartet hamsterhjul er oftest sådan jeg har det med ugens hverdage. Jeg kommer hjem fra skole, laver lektier, spiser aftensmad, finder tøj frem til dagen efter, også sådan går dagene på repeat i en uge. Derfor kan fiktion være så fantastisk man kan få lov at sidde med egne tankestrømme og lige pludselig blive så betaget af en bog eller film at man fuldstændig glemmer tid og sted, oftest kan jeg have det sådan at jeg nogle gange glemmer det ikke forgår i virkeligheden, ved at læse eller se fiktion er det som om man oplever noget nyt, og man kan pludselig sætte sig ind i karakterernes tid og sted, og om hvorvidt de er glade, forskrækket eller rasende.
Det at læse for mig har altid været noget jeg synes der har været hyggeligt, men det har også være noget der har krævet lidt mere end for de fleste andre. Overskuddet har ikke altid været der, og derfor har film været lidt nemmere at gå til. Generelt set så det at fordybe sig og dykke ned i ting er noget jeg finder henrivende. Jeg husker tydeligt den første fiktive bog jeg læste for mig selv, det var en weekend, mit værelse var mørkt, lyset brændte og dets flamme lyste bogens sider op. Det var bogstavelig talt første gang jeg valgte af lægge telefonen til side, og prøve af dykke ned i det fiktive univers. Bogen jeg startede på, var startskuddet på én af de syv bind skrevet af J.K. Rowling ved navn ”Harry Potter og de vises sten”. De forskellige eventyr børnene i serien oplevede lå så langt væk fra det virkelige liv, som jeg normalt lever at man blev helt betaget og næsten ikke var til at komme i kontakt med. Jeg gik dermed også fra at have den samme lidt kedelige og grå hverdag til lige pludselig, at føle mig 110% inde i deres univers og så verden på en helt anden måde, samtidig med man havde noget at komme hjem og se frem til. Til trods for de forskelligheder de to verdener har kan man stadig drive paralleller til hinanden, da man skal huske på at fiktion er et udsnit af noget der kunne ligne virkeligheden.
I artiklen fra kristeligt dagblad: ”Jeg føler” er mange unges eneste perspektiv - og det er farligt” af Maja Funch, forklarer professor i teologi, Niels Henrik Gregersen, at ”Den stigende mistrivsel blandt unge har blandt andet rod i, at de interesserer sig for lidt for verden uden for dem selv” (1. spalte, ll. 1-5). Niels Gregersen forklarer senere at: ”af et senmoderne ungdomsliv er præget af et højt præsentations- og accelerationspres” (1. spalte, ll. 30-33) Hvad menes så med dette og hvordan kan det være unge i dag føler de kæmpe pres? Niels Gregersen påpeger at det hele i dag for det meste kun omhandler ”Jeg´et” og at mange unge er optaget af den perfekthedskultur vi lever i, dette kan også sammenkoblet med den mistrivsel mange unge mellem alderen 16-24 oplever. Da man hele tiden prøver at sammenligne sig selv i forhold til andre, dette gælder både i den virkelige verden men sågar også i den digitale verden. Professor Niels Gregersens pointen er at man bør beskæftige og fodre hjernen med for eksempel at gå på museum, høre lydbøger eller lign dermed giver det andre identifikationsmodeller og det er der roen opstår. ”Roen opstår alene ved at se på noget andet end sig selv, og det kan man gøre i fællesskab med andre. Dette betyder dog ikke at det er forkert at sige ”jeg føler” det betyder bare at man bør være klar over hvilken sammenhæng det bliver brugt i.
Professor Niels Gregersen bliver sat i perspektiv med den tyske filosof Frederich Nietzsche. Nietzsche mente nemlig at menneskets vigtigste pointe i livet er at finde meningen med det, og man kan kun fortolke verden som et selvstændigt individ hvis man fornyer livet med dens kunst som fx musik, bøger og lign. Menneskets vigtigste opgave er at skabe retning i livet også selvom det kan være en knusende opgave. Så langt bestræber professor Niels Gregersen sig dog ikke ud i, men han dog stadig at: ”mange børn og unge i høj grad er det absolutte centrum i deres egen tilværelse og i for ringe grad beskæftiger sig med forestillingsverdener der ligger uden for deres egen snævre hverdag og livssituation”.
Når alt kommer til alt hvad forbinder du så med ordet ”fiktion”? Fiktion som nævnt tidligere er når fortælleren vælger at skabe fantastiske illusioner om virkeligheden, dette kunne fx være flyvende biler, budbringende ugler eller flyvende koste som i Harry Potter. Fiktion kan for mange forstås forskelligt. Nogle ville mene at fiktion kan være med til at give læseren et nyt perspektiv på livet, mens for andre kan det måske blåt være for at komme væk fra hverdagens tankestrøm. Men hvad synes du om hvordan oplever du fiktion?
-Olivia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar