Mellem fantasi og virkelighed

  Fiktion er en vigtig del af vores liv, og det kan have stor indflydelse på, hvordan vi ser verden og os selv. I dette blogindlæg vil jeg undersøge, hvad der gør fiktion så fascinerende og vigtig for os som mennesker. 

Vi har alle haft oplevelser med fiktion på en eller anden måde - måske har vi læst en spændende roman, set en gribende film eller hørt en fantastisk historie fra en ven. Fiktion kan påvirke vores følelser, vores adfærd og endda vores syn på verden. Men hvad er det, der gør fiktion så potent? 

Først og fremmest er fiktion en måde at udforske nye ideer og perspektiver på. Gennem fiktion kan vi opleve livet og verden fra en anden persons synsvinkel og se tingene på en ny måde. Det kan hjælpe os med at udvikle vores empati og forståelse for andre mennesker og deres oplevelser. 

Derudover giver fiktion os mulighed for at drømme og fantasere. Det kan være en form for flugt fra virkeligheden og give os en pause fra hverdagens stress og pres. Vi kan rejse til fremmede steder, møde nye mennesker og opleve spændende eventyr - alt sammen fra vores egen sofa. 

Men fiktion kan også være farlig, hvis vi bruger det forkert, og blot læser det, og danner vores egen forståelse og perspektiv ud fra dette, uden at reflektere over, og prøve at forstå hvad forfatteren vil fortælle. Som professor Maja Funch påpeger i artiklen ”Professor: ’Jeg føler’ er mange unges eneste perspektiv – og det er farligt” fra Kristeligt Dagblad, kan en ensidig fokusering på vores egne følelser og oplevelser gøre det svært for os at forstå andre mennesker og deres perspektiver. Hvis vi kun ser verden gennem vores eget filter, risikerer vi at blive lukket inde i vores egne tanker og holdninger og miste vores evne til at se verden i dens nuancer.  

Har du nogensinde følt, at du har været fanget i dette filter, hvor du mister fodfæstet i virkeligheden omkring dig?  

Det har jeg, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi bruger fiktion i vores liv. Vi kan nyde det og lade os inspirere af det, men vi skal også huske at tage os tid til at reflektere over, hvad vi ser og læser. Vi skal være åbne over for nye perspektiver og ideer og lære at se verden fra forskellige synsvinkler, og lade andre mennesker have en indvirkning på vores opfattelse af verden. 

Jeg tror, at en af de vigtigste grunde til, at fiktion er så tiltrækkende og vigtig for os som mennesker, er fordi den giver os mulighed for at opleve verden på en anderledes og mere nuanceret måde. Fiktion kan hjælpe os med at forstå andre menneskers perspektiver og følelser, og den kan også give os mulighed for at bearbejde vores egne følelser og oplevelser på en måde, som er både tryg og produktiv. 

Men samtidig kan vores oplevelse af fiktion også have sine udfordringer. Hvis vi udelukkende bruger fiktionen som vores forståelse på verden, og lader os fordybe for meget i fiktionens verden, kan det føre til en form for forvrænget virkelighedsopfattelse. 

Jeg tror, at det er vigtigt at være opmærksom på denne risiko, men samtidig mener jeg også, at det er vigtigt at huske på, at fiktion kan have en meget positiv og gavnlig effekt på vores liv og vores forståelse af verden. Det er netop derfor, at vi som danskstuderende læser og analyserer så meget fiktion; fordi det kan hjælpe os med at udvikle vores evne til at forstå og reflektere over verden på en mere nuanceret måde, og derigennem gavne af fiktionen, i stedet for at misbruge den, og lade den forvrænge vores virkelighed. 

Jeg har ofte stillet mig selv spørgsmålet: Hvorfor bruger vi tid på at læse historier, som aldrig er sket, og personer, der aldrig har eksisteret? Jeg tror, at svaret er, at fiktion giver os en mulighed for at opleve verden på en ny måde. Gennem fiktion kan vi træde ind i andres sko og opleve ting, som vi aldrig selv ville kunne opleve uden for bogen, filmen, digtet eller andet. Med disse fiktionstekster kan vi rejse til fremmede steder, møde ukendte mennesker og opleve fantastiske eventyr ud over virkelighedens grænser. 

Jeg synes også, at fiktion kan hjælpe med at udvide vores horisont og give os mulighed for at se verden på nye måder. ved at læse og opleve fiktion har jeg opdaget, hvordan bøger har udvidet mit syn på verden og givet mig nye perspektiver. Jeg har lært om forskellige kulturer og samfund, mødt, igennem fiktionstekster, mennesker med anderledes livserfaringer end mig selv og oplevet historier, som har sat sig fast i min hukommelse og påvirket mig på forskellige måder.  

Det er dog vigtigt at huske på, at fiktion ikke er den eneste kilde til viden og inspiration. Vi skal også søge at forstå verden gennem andre kilder, som eksempelvis nyheder, videnskabelige artikler og historiske dokumenter. På den måde kan vi få en bredere forståelse af verden og undgå at begrænse os til vores egne perspektiver. 

Fiktionen, sammen med andre kilder der i stedet er virkelighedsnære, kan være med til at udfordre vores verden og vores syn på den. Vi kan i fiktionen møde karakterer, som vi kan identificere os med, eller som vi aldrig ville have tænkt på ellers. Vi kan opleve nye verdener og alternative virkeligheder, som kan give os nye perspektiver på vores eget liv. Og igennem andre kilder kan vi lære mere om den reelle virkelighed, rigtige personer og historiske begivenheder vi kan fordybe os i. Tilsammen kan dette skabe en bred tilgang til livet, der gavner os på rigtig mange måder, blandt andet socialt og indlæringsmæssigt.

  

Dette er vigtigt, da en begrænset tilgang til livet og verden omkring os er farlig, hvilket Maja Funch kommer ind på i sin artikel. Hvis vi kun ser verden igennem vores egne følelser og perspektiver, kan det føre til en snæversynet tilgang til verden. Vi kan blive fanget i vores egen lille boble af følelser og miste forbindelsen til virkeligheden omkring os. 

Derfor er det også vigtigt at være bevidst om vores egen oplevelse af fiktion. Vi skal ikke kun lade os rive med af følelserne, men også reflektere over, hvad fiktionen kan lære os og hvordan den kan udfordre vores verdenssyn. Vi skal være åbne overfor andre perspektiver og vores egen mulighed for at tage fejl eller ændre vores syn på tingene. 

Jeg tror, at fiktion kan være en stor kilde til personlig udvikling og selvindsigt, hvis vi er villige til at lade den udfordre vores syn på verden og os selv. Men det kræver, at vi er åbne og bevidste om vores egen oplevelse og refleksion. 

Som danskstuderende har jeg haft mulighed for at dykke ned i en lang række af fiktive tekster, fra romaner til digte, noveller og film. Det har givet mig et unikt indblik i, hvordan fiktion kan påvirke og udfordre vores forståelse af verden og vores egen personlige udvikling. Jeg tror, at dette er en vigtig indsigt, som kan hjælpe os med at navigere i en kompleks og foranderlig verden. 

Alt i alt er fiktion en fantastisk måde at undslippe virkeligheden på og udforske nye verdener og perspektiver. Men vi skal også være opmærksomme på de farer, der kan følge med. Vi bør være bevidste om vores egen mentalitet, når vi læser eller ser fiktion, og vi skal tage ansvar for vores egne handlinger og holdninger, og ikke lade os blive opslugt af fiktionens forunderlige verden. Så mens fiktion kan give os en pause fra virkeligheden, skal vi også huske at vende tilbage og fortsætte med at engagere os i den virkelige verden med et klart sind og et åbent hjerte. 

 

• Skrevet af Benjamin 

Brug fiktionen til din fordel

I vores moderne samfund oplever stadig flere unge mennesker en grad af mistrivsel, som forskere fra Aalborg Universitet i oktober sidste år beskriver som værende et produkt af et senmoderne ungdomsliv præget af et højt præstations- og accelerationspres. Men hvad er egentlig årsagen til denne mistrivsel? Er det kun præstationskulturen, eller er der mere på spil?

Fiktion er en vigtig del af vores kultur og underholdning. Det kan være alt fra bøger, film, TV-serier, videospil og teaterstykker. Fiktion kan være underholdende, men det kan også være en måde at udforske komplekse emner og følelser på.

I artiklen ”Jeg føler” er mange unges eneste pespektiv - og det er farligt” i Kristeligt Dagblad fortæller Niels Henrik Gregersen om en oplevelse, hvor en præst fortæller om en bestemt situation, hvor Jesu blod og legeme blev afvist, fordi personen var vegetar. Eksemplet kan virke absurd, men det siger noget om vores tid. Han mener, at verden for en del mennesker er blevet for konkret og for personlig, og at det kan være medvirkende årsag til den mistrivsel, der i stadig stigende grad konstateres blandt unge. ”Jeget bliver et fikspunkt i stedet for et samlingspunkt” siger han.

Ifølge Gregersen er det vigtigt at have ”et forestillingsunivers, som går ud over det, man lige selv føler”. Hvis man ikke kan se ud over sit eget psykiske egenrum, kan man ende med at tage tingene for bogstaveligt og blive fanget i sit eget egenrum. Det kan føre til en for stor fokusering på sig selv og sin egen status i en vennegruppe, både blandt de virkelige og digitale kammerater.

Manglende beskæftigelse med forestillingsverdener uden for ens egen snævre hverdag og livssituation kan føre til for stor konkret tænkning og manglende evne til at se sig selv i forhold til andre mennesker og verden. Det er derfor vigtigt, at vi lære at omgås større sammenhænge og beskæftige os med forestillingsverdener, der kan åbne vores sind og vise os, at der er mere i verden end vores eget egenrum.

Det er her, fiktionen kommer ind i billedet. Fiktionen kan nemlig være med til at udvide vores horisont og give os en indgang til at forstå større sammenhænge. Det er en mulighed for at træde ud af ens egen psykiske boble og opleve verden på en ny og anderledes måde.

Fiktion kan spille en vigtig rolle i denne sammenhæng. En god bog, film eller tv-serie kan trække os ind i en anden verden, hvor vi kan opleve ting og steder, som vi ellers ikke ville have mulighed for at opleve. Fiktion kan give os nye perspektiver på tilværelsen og hjælpe os med at se verden fra andres synsvinkel.

Fiktionen kan hermed også være med til at give os redskaber til at håndtere og forstå vores egne følelser og problemer. Ved at læse om karaktererne i bøger eller ved at se en film, kan vi se hvordan de håndterer udfordringer og konflikter på en måde, som vi måske ikke selv har tænkt på før. Det kan give os inspiration og nye perspektiver på vores eget liv og vores måde at tackle problemer på.

Men fiktionen kan også være farlig. Hvis vi kun fokuserer på vores eget lille univers og ikke søger ud mod større sammenhænge og perspektiver, kan fiktionen blive en flugt fra virkeligheden i stedet for en indgang til den. Det er vigtigt at huske, at fiktionen ikke kan erstatte virkeligheden, men kan være med til at supplere den og give os nye måder at tænke på. Vi skal kunne se fiktionen som en mulighed for at udforske og forstå vores egen virkelighed og verden omkring os på en ny og anderledes måde. Vi skal kunne tage det bedste med fra fiktionen og bruge det til at udvikle os selv og vores måde at se verden på.

Så i stedet for at afvise nadveren med ordene ”jeg er vegetar” skal personen lære at se nadveren som en del af en større sammenhæng og symbolik. Dette kan alle lære noget af, fordi man skal kunne forstå hvad nadveren og andre symboler betyder i en større kontekst. På den måde skal fiktion være en hjælpende hånd, som kan give indblik i den store helhed.

Så læs en bog, se en film eller en serie og tag det bedste med dig videre. Brug det til at udvikle dig selv og din forståelse af verden.

-          Matias

Læs dig ud af din egen verden

Hvad er det, der gør det muligt for os at fordybe os i en bog eller film og føle, at vi er en del af historien? Hvordan kan vi grine, græde eller blive oprørte over noget, der ikke er virkeligt?

Vi lever i en tid, hvor unge mennesker oplever mere mistrivsel. Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad, er årsagerne blandt andet en perfekthedskultur og et ubestemt forventningspres. Men ifølge Niels Henrik Gregersen, professor i teologi ved Københavns Universitet, er der også en vigtig faktor, som ofte overses: unge mennesker interesserer sig for lidt for verden uden for dem selv. Gregersen mener, at det er farligt, når unge mennesker kun tænker på sig selv og deres egen status i en vennekreds eller på sociale medier. Det betyder, at de ikke kan se ud over deres eget psykiske egenrum og ikke kan omgås større sammenhænge, som vi deler som mennesker. Han siger, at unge mennesker skal have et forestillingsunivers, som går ud over det, de lige selv føler.

Gregersen bruger eksemplet med en ung mand, som afviste nadveren med ordene: ”Jeg er vegetar”. Hvis man tager nadveren så bogstaveligt, som denne unge mand gjorde, er det ifølge Gregersen, fordi man ikke har lært at omgås de større sammenhænge, vi deler som mennesker, og fordi man ikke kan se ud over sit eget psykiske egenrum. Gregersen mener, at det er vigtigt at læse og interessere sig for verden uden for sig selv. Man kan eksempelvis læse bøger eller høre lydbøger, gå på museum eller få nogen til at komme udefra og holde et foredrag. Gregersen mener, at det handler om at være i et større fortællingsrum end ”det føler jeg”. Han læste selv Thomas Mann og ”Lykke-Per” som ung og oplevede det som en udvandring til en verden, der var større end ham selv, men som samtidig reflekterede ham selv.

Det at have en fælles opmærksomhed på noget tredje kan ifølge Gregersen være med til at give unge mennesker ro og mulighed for at se på noget andet end sig selv. Mange har ifølge Gregersen tabt en del af joint attention, hvor det lille barn tilegner sig verden ved en fælles opmærksomhed, hvor det med forældre og andre ser sammen på et andet objekt. I en tid, hvor mange unge mennesker oplever stadig mere mistrivsel, er det vigtigt at tage Gregersens råd til sig: interessere sig for verden uden for sig selv, læse bøger, gå på museum og have en fælles opmærksomhed på noget tredje. Det kan være med til at give unge mennesker ro og mulighed for at se på noget andet end sig selv og deres eget psykiske egenrum.

Hvad er det så, der får os til at føle så meget for noget, der ikke er virkeligt? En del af svaret kan være evnen til at sætte os i en andens sted. Vi kan forestille os, hvordan det må være at være i en andens situation, og det gør det nemmere at føle med dem. Samtidig kan fiktion være en teknik til at fordøje vores egne følelser. Vi kan bruge historier til at forstå vores eget liv og de problemer, vi står over for. Fiktion er en form for underholdning, men den er meget mere end det. Den kan give os et indblik i verden omkring os og i vores egne følelser. Jeg vil råde dig til at tage en bog, en film eller en tv-serie, som du elsker, og opleve, hvordan du føler dig, når du fordyber dig i fortællingen. Hvad er det, der får dig til at føle så dybt for noget, der ikke er virkeligt? Og hvordan kan du udnytte denne oplevelse til at opdage mere om dig selv og verden omkring dig?

I mine personlige erfaringer med fiktion har jeg opdaget, at det kan være et middel til at flygte fra virkeligheden og samtidig få en større forståelse af den. Jeg har lært at sætte mig i en andens sted og se verden fra deres perspektiv. Jeg har også lært at håndtere mine egne følelser og problemer ved at lære af filmens karakterer.

I sidste ende er oplevelsen af fiktion en personlig oplevelse, som kan have forskellige betydninger for forskellige personer. Alligevel er det tydeligt, at fiktion kan have en stor indflydelse på vores følelser og forståelse af verden omkring os. Så næste gang du fordyber dig i en vidunderlig bog eller film, så mærk efter, hvordan du føler, og hvad du måske kan lære af handlingen.

- Rainers

Tvinger fiktionen os til at tænke anderledes?

Oplevelsen af fiktion er subjektiv. Det er dét, der gør den så spændende for hvad er løsningen? Der er ikke nogen. Afsenderen kan godt mene én ting men modtageren en anden. Det interessante her er, at de begge gennemlever den samme fiktion, men kan have forskellige oplevelser. Biblioteket, fjernsynet og internettet er fyldt med fiktion. Noget der kan, bruges til at producere ikkeeksisterende virkeligheder, noget man bruger til at lade sig inspirere af. Det kan være positivt, men det kan også bruges negativt. 

Jeg husker specifikt en rejse fra efterskolen, på en udveksling i Indien, hvor jeg delte værelse med en meget ekspressiv pige. Aldrig har jeg oplevet nogen snakke så meget om sig selv, som Klara. Det vigtigste i verden var Klaras venner, Klaras forhold og ikke mindst Klaras liv. Hvis hun hørte om en oplevelse fra min side, havde hun altid en historie der var sjovere eller sørgeligere men helt sikkert mere interessant. Kender du det, når man sidder over for en person der ikke inddrager dig i samtalen? Den manglende interesse fra personens side kan medføre, at man sidder, nikker og smiler pænt uden at kunne få et eneste ord indført. Kan det passe, at det er sådan livet skal leves? Sidde tavs gang på gang overfor de mennesker der ikke kan finde ud af at holde deres kæft? De mennesker der er så egocentreret, at de ikke kan se ud over deres egen næsetip. De mennesker der mener, at alt i livet kun handler om dem og deres behov. 

Det kan være, at det bare er sådan vi mennesker er i dag, eller som Professor Niels Henrik Gregersen forklarer i interviewet ”Professor: ”Jeg føler” er mange unges eneste perspektiv - og det er farligt” (2022) af Maja Funch ”… det er fordi, man ikke kan se ud over sit eget psykiske egenrum.” (1. spalte, ll. 18-20). Jeg er meget enig, børn vokser op og bliver nærmest opdraget til at tænke på sig selv, hvilket er en god ting i et hvis omfang. Det er vigtigt at passe på sig selv og sit helbred men ikke nødvendigvis at sætte sig selv foran andre, for så kan det nærmest udvikle sig til egoisme. En persons egoisme kan faktisk fylde lige så meget som den intimiderende lugt af en nyåbnet madpakke med makrelmadder, fra 3. klasse, på en varm sommerdag. Noget man simpelthen ikke har lyst til at forholde sig til, men bliver nødt til. Man ender med at give op. Det vigtigste for Klara dengang var ikke, at JEG lyttede. Jeg kunne lige så godt have været en anden. Hun havde ikke brug for modspil, hun havde egentlig bare brug for at vi andre vidste, hvordan hun havde det. 

Lidt ligesom digtet: ”My life has been the poem I would have writ” af Henry David Thoreau der lyder således: “My life has been the poem I would have writ / But I could not both live and utter it.”. Henry David Thoreau fortæller lige præcis, hvordan han gennem et digt vil udtrykke sit liv. Men at han aldrig vil kunne afslutte det, for hvem skulle så skrive om hans død? Derfor havde han netop brug for en person, en som ville sidde og lytte til hans venner, hans forhold og ikke mindst hans liv. Jeg synes netop, det var den rolle der blev tildelt mig. 

Så når Maja Funch, skriver om det psykiske egenrum så får det mig til at tænke anderledes. Jeg kender mange som Klara, men prøver at undgå dem i min hverdag. Mennesker som Klara tapper mig for energi. Man ryger næsten i en form for trance et lille øjeblik. I disse øjeblikke sad jeg, og forestillede mig mange fiktive scenarier. Sammenlagt vil jeg sige, at de 10 dage gav mig nok materiale til en hel bog, hvis det var det jeg ønskede. Det kunne være sjovt, hvis nogle af disse fiktionsbøger opstod i hovedet på denne måde. 

Det var næsten som om, jeg gik rundt i alle kringelkroge i mit eget hoved, hvilket minder mig om et citat fra digtet ”MØNSTED KALKGRUBER, 15. FEBRUAR 2013” fra digtsamlingen ”Tilbage til unaturen” af Rasmus Nikolajsen ”… Det er som at gå rundt i / sin egen hjerne lige før / en drøm bryder frem…” (s. 33, v. 6-8). Rasmus Nikolajsen har et mønster for opsætningen af sin digtsamling, 8 verslinjer, 8 stavelser. Det har indflydelse på digtenes faste form med en systematisk rytme. Han bruger i sin naturlyrik gentagne opbrud af sproget, ved at stoppe sine refleksioner midt i en sætning, hvilket får læseren til at ville læse videre. Selvom han har en streng struktur, er indholdet fuldkommen modsat. Han bruger centrallyrik med sit billedsprog til at male et billede for læseren og skabe en intens stemning, hvilket gør at jeg som læser gennemlever fiktionen, og følger digterens tankegang for en større forståelse. 

En større forståelse opnår jeg også ved at læse citatet fra digtet ”COL D’AUBISQUE, 23. JULI 2012” fra digtsamlingen ”Tilbage til unaturen” af Rasmus Nikolajsen ”... Ikke / at det gjorde en stor forskel, / hele verden forvandledes / med, og nu er jeg tilbage. ...” (s. 22, v. 8 + s. 23 v. 1-3). Igen ser vi opbrud i en sætning med samme strenge struktur som før. Jeg læser digtet som en hård prøvelse, hvor digteren går i trancetilstand og forstiller sig fiktive scenarier. Forestillinger med henholdsvis positive og negative udfald. Den maleriske beskrivelse af den positive tankegang er betagende. Men den negative tankegang har man ikke lyst til at forholde sig til, hvilket man bliver nødt til. Man ånder lettet op, når summen af det hårde arbejde ender ud i ublandet glæde, en tanke der ikke ville være opstået hvis man ikke havde læst digtet. 

Ovenstående viser, at fiktionen hjælper med at tænke, fantasere og blive en del af den fiktive verden. Faktisk tænker jeg, at det betyder hvis man føler sig drænet, af andre mennesker så skal man være så lidt sammen med dem som muligt. Man skal finde de mennesker, hvor man kan lade associationerne få frit løb for muligheden for at udvikle sig og tænke nye eller andre tanker. Altså mennesker hvis ideer eller historier, giver dig selv ideer og omvendt. 

Det vigtigste formål er vel interaktionen?

- Lea